Museer og gallerier

Søg:

  




Seneste nyt



Artikler





 
Nyeste

Seneste



Mest besøgte



Mindst besøgte



Tilfældige


Søgninger


  Du er her: Forside » Kunst & Litteratur » Ny bog: Rikke Marott, Med Jacob Holdt i Amerika

Ny bog: Rikke Marott, Med Jacob Holdt i Amerika

Tag med den danske fotograf Jacob Holdt (Amerikanske Billeder) og den dansk-afrikanske fotomodel Rikke N. Marott på rejse gennem Amerikas mest voldelige og kriminelle ghettoer.

Rikke Marott har været fan af Jacob Holdt siden hun var 13 år gammel, og i 2003 lykkedes det hende at overtale ham til at tage hende med til USA ? en rejse der bragte dem til Ku Klux Klans hovedkvarter i Indiana, racistiske massemordere i Louisianas sumpe, cracksælgende hiphop-bander i Florida, samt dé fattige mennesker hvis skæbne Jacob Holdt har skildret i sin nu legendariske bog og diasshow ?Amerikanske Billeder?.

Med Jacob Holdt i Amerika er et dokumentarisk roadtrip from Hell ? 10.000 kilometer gennem 23 stater i en gammel varevogn som konstant bryder sammen. På turen møder Jacob og Rikke (hippien og den forfængelige fotomodel) en original samling amerikanere, og de kastes ud i det ene drama efter det andet. Tempoet er hæsblæsende. Tonen rå, angstfuld, følsom og humoristisk.

Bogen er illustreret med billeder af Jacob Holdt.

Forfatteren: Rikke N. Marott, f. 1967 i Danmark. Rikke har været model i 15 år og arbejdet i bl.a. London, New York og Los Angeles. Hun har skrevet freelance for forskellige danske aviser og magasiner, samt skrevet film.

Fakta om bogen
Titel: Med Jacob Holdt i Amerika
Forfatter: Rikke N. Marott
Omfang: 256 sider
Pris: 299,95 kr.

Udkommer torsdag den 15. marts 2012
 
Gør til din startside - Tilføj quadro.dk til foretrukne - Privacy Policy