|
|
|
|
Du er her: Forside » Kunst & Litteratur » Rekordår for ARoS
Rekordår for ARoS
523.422 gæster besøgte det århusianske kunstmuseum i 2011. ARoS Aarhus Kunstmuseum havde et jubelår i 2011, hvor 523.422 gæster besøgte museet. Den hidtidige rekord blev sat i 2006, hvor først en udstilling med Michael Kvium og siden udstillingen RACING CARS ? The art dimension medførte et besøgstal på 373.000. Allerede fra starten af året 2011 oplevede ARoS en stor tilstrømning af gæster med udstillingen JORN INTERNATIONAL, den første udstilling i kunstmuseets nye udstillingsserie ARoS Classic. Udstillingen tiltrak mere end 140.000 gæster og understregede dermed forventningen om, at ARoS? gæster også er til den klassiske kunst. Med den danske/islandske kunstner Olafur Eliassons spektakulære projekt, Your rainbow panorama svævende over taget af ARoS fortsatte den store tilstrømning af ARoS. Regnbuen åbnede i 27. maj, og fra denne dato og året ud blev kunstmuseet besøgt af 370.000 gæster og sendte det samlede års-besøgstal på rekordhøjde. Med to udstillinger af international nutidskunst, Tony Oursler og Tony Matelli og to udstillinger i ARoS Classic-serien, Modernisme og Edvard Munch i 2012 - samt Your rainbow panorama som fortsat publikums-magnet, budgetter ARoS ambitiøst med 450.000 gæster i år. Yderligere information: Bjarne Bækgaard. Kommunikationschef ARoS Aarhus Kunstmuseum M: 3066 5142
|
|